omacp

Aller Client Publishing skaber kommunikation, der giver nytteværdi. Vi har mange års erfaring med at lave kunde- og gratismagasiner, der underholder, inspirerer og involverer vores læsere. Vi skaber holdning og handling, som kan ses på bundlinjen. Kommunikation kan nemlig godt skabe nytteværdi, der rammer både dine medarbejderes firmastolthed, dine kunders loyalitet – og samtidig sælger varer.

Kontakt os for en snak – vi vil rigtig gerne involveres i din virksomhed.

Aller Client Publishing (ACP) er et bureau, der har specialiseret sig i branded content på alle medieplatforme. Vi udgiver blandt andet gratismagasinerne SKØN i Matas og Lime i Netto, men vi er også en af landets største udbydere af kundemagasiner og laver magasiner for Lederne, Silvan, Lyngby Storcenter, Hjerteforeningen, RO’s Torv og mange andre. Derudover fungerer vi som reklamebureau og laver kampagner, konceptudvikling, visuelle identiteter, pressemeddelelser med mere.

Vi tæller cirka 42 engagerede medarbejdere, der brænder for den gode magasinkommunikation. Vi leverer hver måned magasiner til mere end 800.000 danskere – og har det (ikke mindst) hamrende sjovt, mens vi gør det.

Aller Client Publishing er en sammensmeltning af de to selskaber Chili Group A/S og Where2Go A/S, som Aller Media opkøbte i henholdsvis 2006 og 2005.

Historien begyndte med det tidligere Chili Magazine, der udkom på gymnasier første gang i 1983. I oktober 2003 udgav vi vores første instore magasin KIWI, og vi bevægede os dermed ind på et helt nyt marked som markedsleder for gratis instore magasiner. KIWI hedder i dag Lime – og har fået en hel del venner. Blandt andet Kulør der udkommer i SPAR, Magasinet Mor der udkommer i Babysam, og SKØN og Juicy der udkommer i Matas.

Where2Go udkom første gang på Københavns cafeer og i modebutikkerne i 2000, og i 2008 startede vi Aller Client Publishing op, som et nyt bureau der tilbyder produktion af kundemagasiner. I dag udgiver Aller Client Publishing kundemagasiner for mange større danske virksomheder og fungerer desuden som bureau inden for kampagneproduktion, pressemeddelelser, merchandise, grafiske identiteter m.m.

Aller Client Publishing vil hjælpe private og offentlige virksomheder med at inspirere, oplyse, underholde og involvere danskerne. Vi skaber herved værdi til vores ejere ved at udbyde mange års viden omkring magasinkommunikation til stor gavn for andre virksomheders kommercielle formål.

Vi vil være Danmarks største udbyder af gratismagasiner og kundemagasiner. 
Vi vil differentiere os fra alle de andre udbydere ved at sikre, at kvaliteten i samarbejdet og slutproduktet er bedre. 
Vi vil fortsætte med at være eksperter i kommunikation og design, der skaber nytteværdi. 
Vi vil beundres for vores kommercielle drive, og vi vil vedblive med at synes, det er sjovt at arbejde tæt sammen med kunder, partnere og hinanden.